Adventures in Diving er PADI's program, som er designet til at tage dig et skridt videre end dit Open Water kursus. Det indeholder en række tilbud om forskellige dyk med forskellige temaer.

Du kan se i menuen til højre, hvilke Adventure Dyk vi tilbyder i øjeblikket her hos Trekantens Dykker Center. Har du et specielt ønske, som ikke er nævnt i listen, så spørg. Vi kan måske designe det helt rigtige dyk til dig.

Du kan tage lige så mange Adventure Dyk, du ønsker (inden for den grænse der tilbydes), og du kan tage de samme dyk lige så mange gange du har lyst.

Adventures in Diving programmet giver dig mulighed for ikke mindre end 2 forskellige certificeringer. Du kan frit vælge 3 dyk fra listen, og gennemføre dem sammen med din instruktør fra TDC, og derved opnår du retten til at blive certificeret PADI Adventure Diver.

Du kan også, sammen med Trekantens Dykker Center, vælge at tage det næste skridt. Ved at vælge i alt 5 Adventure Dyk, hvoraf de 2 er bestemt til at skulle være hhv. Undervands Navigation og Dybdedyk, så kan du gøre dig fortjent til certifikatet Advanced Open Water Diver.

Advanced Open Water kurset kan du læse mere om her, og endnu mere på PADI's hjemmeside

For at komme i gang, skal du ved tilmeldingen købe en PADI Crew Pack med diverse undervisningsmaterialer til selvstudie. Det betyder, det første Adventure Dyk er dyrere end de efterfølgende.