Natdykning er en fuldstændig fascinerende disciplin indenfor dykning. Som med ganske få andre ting i livet, så glemmer man aldrig den 1. gang. Faktisk husker man mange af sine natdyk bedre end andre dyk.

Når mørket stille sænker sig over havet, kommer mange nye ting først rigtig til live. Mange forskellige former for liv under overfladen er nat-aktive. Det gør, at selv meget velkendte dykkersteder pludselig kan fremstå helt anderledes end om dagen.

Du tænker måske, at det virker lidt uhyggeligt? Det er helt forståeligt; det gør de fleste vist, inden de begiver sig ud på deres første natdyk. Men med den rigtige træning, og med det rette udstyr, så vil du med Trekantens Dykker Center komme til at opleve det som fuldstændigt trygt, og en meget fascinerende form for dykning.

Med TDC vil du lære om de forskellige årsager til at natdykke, og om de forskellige værktøjer og teknikker, der skal til for at gøre dykning om natten både sjovt, spændende og sikkert.

Har du spørgsmål til natdykning, så kontakt Trekantens Dykker Center.