PPB, Peak Performance Buoyancy, eller bare opdriftskontrol på dansk, er uden sidestykke et af de Adventure Dyk, som nye dykkere vil finde aller mest berigende. Her bygger man videre på de helt grundlæggende færdigheder, som du forhåbentlig fik med dig fra dit Open Water kursus.

De fleste nye dykkere har brug for lidt ekstra træning, vejledning og øvelse, for at få styr på deres opdrift. Mange husker sikkert deres første time i vandet, og turene op og ned mellem bund og overflade i svømmehallen. Men pludselig - med den rette instruktion - så sker der noget.. Kroppen og åndedrættet falder til ro, og du vil stille og roligt opleve, at du bliver i stand til at kontrollere din position i vandet.

Trekantens Dykker Center arbejder med PPB ud fra den filosofi, at du skal medbringe det bly, som er nødvendigt - men heller ikke mere!

På dette kursus med TDC vil du komme til at lære teknikker og færdigheder, som du vil kunne bruge på hvert eneste dyk fremover. Det at være korrekt afbalanceret, og i stand til at kontrollere din opdrift, er ultimativt den ene faktor, som afgør, om du bliver en komfortabel og god dykker, eller ikke.

Vi, hos Trekantens Dykker Center, vil gerne gøre vores del til, at du bliver en komfortabel og god dykker. Så hvad venter du på, tilmeld dig allerede i dag, og få glæde af det på hvert eneste dyk resten af livet.