Et Adventure dyk med temaet "strøm", er et ganske oplagt valg, når man har Lillebælt som sin foretrukne legeplads.

Du har sikkert hørt historier om Lillebælt... Nogle af dem er sikkert sande. Lillebælt har desværre en lidt kedelig uheldsstatistik bland dykkere, uden at man entydigt kan konkludere årsagen. Men sikkert er det, at det kan være et ret omskifteligt sted at dykke, hvad angår strøm.

Det er heller ikke altid at prognoserne helt svarer til virkeligheden på stedet - men sådan er det jo også med vejrudsigten..

Med Trekantens Dykker Center er du imidlertid sikker på, at du er i gode hænder. Vores store kendskab til de lokale dykkersteder, og vores strenge krav til planlægning og sikkerhed, er din garanti for en tryg oplevelse.

Du vil blive sikkert introduceret til begrebet strøm, hvordan vi kan udnytte den til vores fordel, hvordan vi minimerer vores fysiske anstrengelser og luftforbrug, og hvordan vi planlægger vores dyk bedst muligt, når der er strøm til stede.